Synshjælpemidler

Information om briller

Som pensionist kan du søge om tilskud til briller, efter visse betingelser:
 
Tilskuddet søges som ’Udvidet helbredstillæg’ og beregnes i forhold til prisaftale, overslag, din tillægsprocent og likvide formue.
 
Reglerne og proceduren for, hvordan du søger, kan du læse om ved at klikke på linket her: https://pensionistlivet.syddjurs.dk/helbred/briller/
 
 

Information til blinde og svagtseende

 
Aktiviteter
På Seniorportalen www.seniorsyddjurs.dk kan du finde link til Dansk Blindesamfund (DBS) ved at klikke på Organisationer.
På Dansk Blindesamfunds hjemmeside kan du læse om ’DBS Kreds Kronjylland’, som har lokale aktiviteter i kommunerne: Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers.
 
Synsrådgivning og vurdering af synshjælpemidler
Syddjurs Kommune samarbejder med Synssamarbejde Midt.
 
Ved Synssamarbejde Midt kan du ansøge om synsrådgivning, hvis din synsrest er på 6/18 (0,3) eller derunder, eller hvis du har større synsfeltsudfald.
 
Der tages udgangspunkt i oplysninger fra din øjenlæge og optiker, når din ansøgning behandles. Derfor er det vigtigt, at du for nylig har været ved øjenlæge og optiker. Er øjenlægens oplysninger ældre end seks måneder, skal der nye til.
 
Du skal ikke selv medbringe oplysningerne fra øjenlægen og optikeren. Med din tilladelse anmoder Synssamarbejde Midt om dine synsoplysninger elektronisk.
 
Når Synssamarbejde Midt har modtaget dine synsoplysninger, vurderer en faglig koordinator, om du er i målgruppen til at modtage synsrådgivning og vurdering af synshjælpemidler.
- Hvis du er i målgruppen, bliver du kontaktet af en synskonsulent, og I aftaler, hvad der skal ske ud fra dine behov. Fx hjemmebesøg, afprøvning af hjælpemidler hos Synssamarbejde Midt eller andet.
- Hvis du ikke er i målgruppen, vil du få et afslag og evt. lidt vejledning.
 
Kontakt
Synssamarbejde Midt
Biografgade 3, plan 3
8900 Randers C
 
Tlf.: 8915 8680
Træffetid: Mandag – torsdag kl. 09.00 – 12.00 (Fredag lukket)
Mail: Syn.Invisitering.m.v@randers.dk
 
Link til Synssamarbejde Midt:
https://www.randers.dk/borger/socialt/hjaelpemidler-og-hjaelp/hjaelpemidler/synshjaelpemidler/
 
 
Ansøgning om Synshjælpemidler
Hvis du har fået vurderet synshjælpemidler ved Synssamarbejde Midt, kan synskonsulenten være behjælpelig med at ansøge ved kommunen, ved at sende en ”anbefaling af hjælpemidler”. Herefter er det en visitator i kommunen, der afgør, om du bevilges de anbefalede hjælpemidler.
 
Hvis du selv ønsker at ansøge om synshjælpemidler ved kommunen, skal du kontakte visitationen.
 
Bemærk: For at et synshjælpemiddel kan bevilges, skal det i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af det nedsatte syn, give en væsentlig lettelse i dagligdagen eller være nødvendigt for at kunne udøve et erhverv.
 
Du kan sende din ansøgning elektronisk til visitationen
- via Selvbetjening på www.syddjurs.dk eller
- ved at klikke på ’Ansøg om ydelser’ på Seniorportalen www.seniorsyddjurs.dk
 
Hvis du er fritaget fra digital post, kan du ringe til visitationen.
Du finder flere informationer om ansøgning af hjælpemidler og telefonnumre ved at klikke her:


Sådan søger du om hjælpemidler

https://www.seniorsyddjurs.dk/hjaelp-pleje/hjaelpemidler-og-boligaendringer/saadan-soeger-du-om-hjaelpemidler 

Opdateret: 17-11-2020 14:43

Kontakt