Udelivet i naturen giver børnene mulighed for masser af plads, ro og fred til at koncentrere sig og bearbejde de mange indtryk de hele tiden bliver udsat for. Vi bruger naturens materialer i leg og andre aktiviteter, og hver dag bevæger vi os rigtig meget. Vi prioriterer tid og nærvær med børnene meget højt, f.eks. at være sammen om praktiske ting, lege og aktiviteter. Vi har ikke noget, vi skal nå. Vi bruger den tid, der skal til, når der f.eks. skal tages tøj på, spises mad og leges.
Vi kan tilbyde: stor tryghed og overskuelighed i hverdagen,
nærvær og tætte bånd i relationen mellem børn og voksne samt børnene imellem,
få børn og voksne at forholde sig til,
plads til spontanitet, gode muligheder til at gribe børnenes ideer og bakke op om disse,
glæden ved at bevæge sig og bruge hele kroppen i leg og aktiviteter hver dag ude
et trygt og tæt samarbejde mellem personale og forældre.
En hverdag ude i naturen året rundt uden stress, og hvor børnene får mulighed for at få opfyldt de forskellige behov, de har for at kunne udvikle sig og lære.
Naturbørnehaven forholder sig aktivt til børnenes sundhed og har i samarbejde med børnehavens bestyrelse udarbejdet en kostpolitik.
Det er Naturbørnehavens mål, at have et godt samarbejde med forældrene, der bygger på tillid, åbenhed og gensidig respekt.