Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske
bevægelser, kende til dag tilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder.
Mål:
- At børnene får glæde ved bevidstheden om deres krops muligheder, så de oplever og mærker balancen mellem deres fysiske og psykiske formåen.
- At børnenes sundhed styrkes, så de får de optimale betingelser for at kunne udfolde sig fysisk.
- At børnene får støtte og hjælp til udfoldelse i et udfordrende miljø der både stimulerer kroppen, de indre- og ydre sanser.
- Ydre: syns-, høre-, smags-, lugte- og følesans.
- Indre: labyrintsans(balance) taktilsans(føle) og Kinæstetisk sans(muskel)
Almen pædagogisk indsats:
- Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde at tilgodese børnenes behov for fysisk udfoldelse, på forskellige niveauer.
- Vi ønsker at tilgodese de lege, der fordrer plads, ved at indrette rum i børnehaven, hvor disse lege er mulige.
- Vi vil gerne sikre, at barnet får et vist niveau af kondition.
- At barnet føler glæde ved at bruge kroppen og motivere og støtte i aktiviteter der giver mulighed for fysisk udfoldelse, for dermed at være med til at forebygge inaktivitet og overvægt.
- At barnet udvikler færdigheder grovmotorisk som finmotorisk.
Fokusområder:
- Vi ser det som en af børnehavens vigtigste opgaver at sikre at barnet får ”rørt sig”. Vi ønsker at give barnet gode vaner med fysisk udfoldelse og bevægelse, da samfundet generelt bevæger sig i retning af mere stillesiddende aktiviteter både arbejds- og fritidsmæssigt. (computer, tv, spil og lign.) Hvis ikke barnet bevæger sig nok skades sundheden og den psykiske tilfredshed ved eget værd.
- Vi vil benytte gymnastiksal, svømmehal jævnligt samt i øvrigt benytte os af naturens mangfoldige muligheder på ture til skov og strand, (klatre, rulle ned af bakker, gynge gå på line osv. osv.), dette er med til at udvikle de motoriske færdigheder samt udfordrer og stimulerer alle sanserne, på alle niveauer og på alle årstider.
- Vi vil prioritere at der altid er mulighed for at have en medarbejder på legepladsen, så børnene frit kan vælde denne aktivitet/funktion. Børnehavens legepladsindretning er unik i forhold til at give barnet rigtig mange udfordrende og fantasifulde muligheder for lege og aktiviteter.
- Vi vil i positiv og støttende tilkendegivelse bakke op om barnets egen personlige ”selvhjulpethed”. At tage tøj og fodtøj af og på, at pakke madpakken op selv, at selv få lov til at klippe, klistre, sætte perler på snor, sy etc. Barnet skal opleve en følelse af succes, at lykkes. Derigennem motiveres barnet til at forbedre deres motoriske kunnen.
- Barnet skal gøres så selvstændigt og selvhjulpet som muligt. Vi er overbeviste om at dette er grundlaget for et ”lykkeligt liv” Det giver forståelse for egne ressourcer og dermed barnet overblik over den verden som det skal agere i både personligt og socialt.
Særlig pædagogik:
- At skabe rum og plads til de børn der har meget brug for fysisk udfoldelse samt ro og plads til fordybelse. Barnet skal have mulighed for at veksle mellem det rette miljø efter behov.
- At medarbejdere kan hente og benytte faglig viden fra fysioterapeut og sundhedsplejerske omkring hjælp og støtte til børn med særlige behov (hypermobilitet, ”vilde drenge”, børn med fysiske handicaps, etc.)
- Vi vil i mindre grupper have bedre tid til det enkelte barn med særlige behov og målrette aktiviteten i forhold til stimulering og læring for barnet.