For at skabe mulighed for fælles kultur i Syddjurs Kommune tages der i uddannelses
forløbet udgangspunkt i ambassadør forståelsen. På den måde får hele 0-6 års området metoder og redskaber, som kan bruges i det daglige pædagogiske arbejde.
Der lægges på denne måde vægt på et fælles fagsprog, som kan skabe sammenhængskraft i hele kommunen. Der efteruddannes ambassadører, cirka en pædagog fra hver institution, to dagplejepædagoger fra hvert distrikt og et antal støttepædagoger.
Ambassadørerne forpligter sig til at undervise kollegaer og andet personale i de nævnte metoder. På den måde bliver der mulighed for vidensdeling, som kommer til gavn for hele organisationen.
Deltagerbetaling dækkes af puljen fra Ministeriet. Der er ikke indregnet vikardækning.
Indhold
Forløbet består af 8 x 4 undervisningstimer foruden en afsluttende fremlæggelse, hvor den enkelte deltager udarbejder undervisningsmateriale og underviser resten af holdet.
Modul 1-2: Der gives bud på konkrete iagttagelsesmetoder og dokumentation, som er relevant for 0-6 års målgruppen. Iagttagelses metoderne er relateret til dialoggruppens arbejde, lærerplaner, Syddjurs Kommunes børne-syn & politik og signaler omkring udsatte børn.
Modul 3-4: Der arbejdes med forståelse for og skriftlighed i forhold til dokumentation og evaluering i relation til Syddjurs Kommunes værdigrundlag og børnepolitik. Der skabes sammenhæng mellem det daglige pædagogiske arbejde lov og værdigrundlag.
Modul 5-6: Der fokuseres på mundtlig og kropslig formidling for at udtrykke sig nuanceret, præcist og forståeligt. Der beskrives forskellige kommunikations-modeller herunder hvordan den gode dialog skabes og hvordan der skabes en passende forstyrrelse i undervisningen.
Modul 7-8: Der undervises i målgruppebeskrivelse (eks. Forældre, kollegaer) og forskellige læringsstile med udgangspunkt i anerkendende kommunikation og konflikthåndtering i en undervisningssituation.
Modul 9: På baggrund af undervisningen laver hver deltager en fremlæggelse på 15 minutter, hvor der udarbejdes skriftligt undervisningsmateriale. Der gives feedback fra holdet til den enkelte deltager. Oplægget danner baggrund for den efterfølgende vidensdeling i den enkelte institution og legestue.
Tidspunkt og location
25. marts – 30. maj 2008 Jydsk Pædagog.Seminarium Grenå Lok. GU3 Birthe Juhl Clausen og Hanne Raun