Børnehaven med højt til loftet. Et hus der oser af trivsel, livsglæde og udvikling.
Dortheabørnehavens mission:
At støtte børnene i deres udvikling, således at de er i stand til at starte i skolen i deres sjette leveår.
Dortheabørnehavens værdigrundlag:
Vi ser barnet som et kompetent menneske, der er i stand til at kende og udtrykke egne basale behov. Vi ser det som vores opgave at skabe en tryg ramme omkring børnene, således at de udvikler sig optimalt, får/bevarer selvværd og lærer at omgås hinanden med gensidig respekt og tolerance, gennem samarbejde, samvær og konstruktiv konfliktløsning, således at de har et godt børnehaveliv at se tilbage på senere i livet.
Dortheabørnehavens organisatoriske værdigrundlag:
Dortheabørnehaven skal kendes som en arbejdsplads hvor:
• der udvises accept og udnyttelse af forskelligheder • man behandler andre, som man gerne selv vil behandles • går i dialog og samarbejder positivt • ser muligheder frem for begrænsninger • medarbejderne gives mulighed for medledelse, og påtager sig dette ansvar • hvor man siger, hvad man mener, og mener hvad man siger • det er i orden at fejle, blot man lærer af sine fejl • man både kan give og modtage hjælp og vejledning • man lærer gennem fælles refleksion (den lærende organisation) • den humoristiske sans får frie udfoldelsesmuligheder • det er en selvfølge, at alle deltager i aktiviteter og mødevirksomhed • hvor man ønsker at udvikle sig fagligt gennem litteratur og kurser