Gæstehuset Hornslet: Stadionvej 25,8543 HornsletTlf.: 60123809 > Se folder
Gæstehusene er normeret til 10 børn, der er ansat 3 faste dagplejere i hvert hus, dertil har vi tilkaldevikarer, som dækker alle områderne.
Gæstehusene bruges fortrinsvis til langtidsplanlægning såsom til afspadsering, ferier, kurser eller langtidssygdom som vi kan planlægge os ud af. Det kan forekomme at der vil være ledige pladser, som vi derefter vil bruge til sygdom.
Planlagt plads i gæstehuset kan ændres uden varsel, vi har desværre i nogle situationer været nødsaget til, at flytte børn fra en planlagt plads i gæstehuset ud til en 5 plads hos en dagplejer. Det er selvfølgelig noget vi helst ikke praktiserer, det sker dog i nogle perioder oftere end andre. Der kan komme en sygemelding ind, som viser sig at varer hele ugen og kan derfor komme i karambolage med børn der er planlagt til pasning sidst på ugen.
I gæstehuset skabes der, med udgangspunkt i det enkelte barn, sammenhæng til den dagligdag, som barnet kender fra den faste dagplejer, så alle børn får en god oplevelse.
I lighed med de øvrige dagplejehjem arbejdes der med pædagogiske læreplaner, og der serveres sund og varieret kost. For gæstehusene er det de sammen politikker som for dagplejerne der er gældende.
Der føres pædagogisk tilsyn med gæstehusene, tilsynene varetages af pædagogerne i området.
Gæstehusene deltager så vidt muligt i legestue og div. fælles arrangementer.
Formål med gæstehusene:
Gæstehusene er en mulighed for at forbedre, vores svage punkt gæstedagplejesystemet, samt at give en øget stabilitet i dagplejen.
Fordelen ved et gæstehus er, at børnene ofte kommer samme sted hen, når de skal i gæstedagpleje. Hvilket i høj grad handler om at skabe noget tryghed for det lille barn i form af genkendelige rammer.
Ligeledes kommer banet ofte af sted sammen med den kendte gruppe børn fra dagplejeren.
Forældre og børn er meget velkomne til, at komme på besøg i gæstehusene forud for pasning. Ligeledes bestræber de enkelte dagplejere sig på at besøge gæstehusene inden gruppen skal passes.