Dagplejeren og hjemmet skal godkendes af kommunen. Godkendelse sker ved besøg i hjemmet af to dagplejepædagoger, hvor man har en grundig samtale og vurdering af personen, familien og hjemmet. Ved ansættelsen får den ny dagplejer en grundig information på dagplejekontoret og er i praktik hos en eller flere af dagplejerne i gruppen.
Baggrunden for ansættelse i dagplejen kan være meget forskelligt, der er ansat dagplejere med en baggrund som pædagoger, nogle har pædagogisk grunduddannelse, andre er social og sundhedsassistenter, eller kommer ind i dagplejen fra andre servicefag. Men fælles for alle dagplejere, er at de på et tidspunkt gennemgår et grundkursus for dagplejere, med bl.a. pædagogik og psykologi.