Der afholdes møder i 2012 i visitationsudvalget vedr. pladsanvisning på følgende datoer:
12. januar 2012
9. februar 2012
8. marts 1012
12. april 2012
10. maj 2012
14. juni 2012
Ansøgningsskema indsendes fredag før mødets afholdelse.
Visitationsudvalget vedr. pladsanvisning.
Der kan i Syddjurs Kommune søges om overspringelse på venteliste til dagtilbud, forbliven i dagpleje, visitering til vuggestue, dobbeltplads i dagpleje m.v. Ansøgningerne sker med udgangspunkt i barnets tarv og med dokumentation fra relevante faglige vurderinger.
Afgørelse træffes af Visitationsudvalget vedr. pladsanvisning og kan ikke påklages.
Udvalget tager således hensyn til børn med særlige behov for en plads i dagtilbud. For at fremme det tidligt forebyggende arbejde for børn er det vigtigt, at personer, som i deres arbejde møder børn, der har brug for støtte, gør kommunen opmærksom på, at barnet har behov for en plads i et dagtilbud. Der kan være tale om oplysninger fra kommunens egne afdelinger/institutioner, f.eks. sundhedsplejersker, speciallæger og andre myndigheder.
Udvalget afholder 10 årlige møder.
Udvalget består af Dagtilbudschefen, den ledende sundhedsplejerske, den ledende psykolog og en socialrådgiver.
Dagplejeleder og medarbejder ved pladsanvisning kan deltage ad hoc.
(ovenstående er en del af kommunens forpligtelser iflg. § 23 stk.4 i dagtilbudsloven)