Børnehuset Ågården er bygget til 88 børn. Huset er inddelt i to småbørnsteam (3 - 4 år) og et ældstebørnsteam. Hvert team har til huse i et gruppemiljø med egen indgang, garderobe og badeværelse.
Der lægges stor vægt på et tilrettelagt miljø, hvor børnene gives mulighed for at bruge hele huset, legepladsen og den omgivende natur sammen med deres faste voksne - og hvor børnene inddrages i de pædagogiske aktiviteter og lege, som dagligt varetages i lege- og læringsmiljøerne. Såvel aktiviteter som legemiljøer spiller sammen med tænkningen om de mange intelligenser.