Pædagogiske læreplaner

 

Pædagogiske læreplaner er vedtaget af folketinget 1. august 2004. Det enkelte dagtilbud skal

udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra 3 til

skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling.

De 6 temaer, der skal behandles, er:

 

-         Barnets alsidige personlige udvikling

-         Sociale kompetencer

-         Sprog

-         Krop og bevægelse

-         Natur og naturfænomener

-         Kulturelle udtryksformer og værdier

 

 

1) Barnets alsidige personlige udvikling:

 

Det er i det sociale fællesskab, at barnet udvikler sin personlighed. Trygge og lydhøre hverdagsrammer giver barnet god mulighed for løbende personlig udvikling. Barnet skal opleve sig selv som et unikt menneske fyldt med muligheder og med betydning for andre.  Barnet skal have mulighed for at forestille sig og drømme om sin fremtid.

 

Barnets personlige udvikling opnås bl.a. ved at:

 

Personalet

-         lader barnet vide, at man vil det og vil det noget

-         er anerkendende og involverer sig i barnets interesser

-         vækker barnets nysgerrighed

-         sætter grænser og stiller krav udfra det niveau, barnet befinder sig på

-         lærer barnet normer og værdier

-          skaber den nødvendige tryghed, som giver barnet rum for udvikling af personlighed, selvværd og identitet

-          snakker følelser med barnet

 

Barnet

-         får rum og mulighed for at udfolde sig på mange måder – (rolle-)lege, samarbejde, etc

-          lærer at håndtere forskellige følelser – glæde, vrede, misundelse, kedsomhed etc.

-          får mulighed for at bestemme selv alt efter, hvad barnet magter og barnets modenhed

-          får mulighed for og lov til at bruge sin fantasi

-          får mulighed for at udforske sig selv og sine muligheder – hvad ”kan” og ”må” piger og drenge?

-          får mulighed for at indgå i forskellige relationer til både drenge og piger

 

Et hverdagseksempel:

Hver dag inden vi spiser madpakker står børnene for parvis (venner, dreng – pige, ældre – yngre) at dække rullebord til stuen. Her tælles, organiseres og samarbejdes på bedste vis. Når bordene er dækket skal ”de ansvarlige” kalde de andre ud fra samling ved eksempelvis at råbe fornavnene op, hvorefter den enkelte siger sit efternavn, eller det kan være ud fra farverne på tøjet etc. Til sidst siges der værsgo. Under spisning er der fokus på almindelige bordmanerer, hyggesnak, toneleje og omgangstone, oprydning efter sig selv m.m.

2) Sociale kompetencer

Med udgangspunkt i det enkelte barns behov, evner og muligheder, skal barnet støttes i at danne venskaber samt lære at være en del af en gruppe. Vores grundlæggende syn er, at børnene er videbegærlige, nysgerrige og aktive i tanke og handling og vores opgave er, at understøtte disse egenskaber hos børnene med henblik på at skabe livsglæde og udvikling for dem.

Sociale kompetencer udvikles i fællesskabet – gennem relationer, venskaber og kulturer.

Ved at indgå i venskaber og gruppefællesskaber lærer børnene at give og få omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere.

De tre komponeter i samspillet mellem relationer og social kompetence er:

Empati, Evnen til Tilknytning og Sociale færdigheder.

Personalet tager hensyn til det enkelte individ og til fællesskabet udfra de fastsatte værdier og støtter barnet socialt ved:

-         at anerkende og respektere barnet som det er, så barnet føler sig som en del af fællesskabet

-         at give barnet medbestemmelse på sin egen hverdag i det omfang, det er muligt og svarende til barnets alder og modenhed

-         at lære barnet at respektere det og dem, som er anderledes med fokus på at være gode ved hinanden

-         at styrke barnet i dets venskaber med det for øje, at selvom barnet er bedste ven med én, skal det også være en god kammerat for resten af gruppen

-         at lære barnet at passe på andre, hjælpe andre samt passe på tingene. Hermed følger en nødvendig og vigtig ansvarsfølelse

-         at prioritere samarbejde højt

-         at lære barnet at tolke andres udtryk og kropssprog fx i forbindelse med konflikter

-         at give barnet en oplevelse af at føle sig tryg i sin vuggestue/børnehave, som kendetegnes for at udvise og kræve rummelighed og for, at der tages afstand fra drilleri og mobning

-         at lære barnet og støtte barnet i at argumentere for sine meninger

-         ”Trin for Trin” – et arbejdsredskab vi bruger sammen med de ældste børn, hvor vi via billedkort m.m. snakker om følelser, kropssprog blandt andet

Et hverdagseksempel:

En fast rutine i børnehavens hverdag er, at vi holder samling, inden vi spiser madpakker. Til samling snakkes der om de ting, der rører sig i børnehaven, de oplevelser børnene har haft, følelser, regler, om at tage ansvar for sig selv og andre, eller vi synger og leger. Her lærer børnene at snakke efter tur, lytte til hinanden, samarbejde, stå frem og hvilke sociale spilleregler der er gældende i forskellige situationer.

3) Sprog

Barnet skal dagligt styrkes sprogligt og intellektuelt og gives mulighed for at kunne udtrykke sig på forskellige måder: Tale-, skrift-, tegn-, billed- og kropssprog samt symboler, tal og bogstaver. Samtidig skal barnet støttes i at lære at sætte ord og begreber på de oplevelser, det har i dagligdagen med dialogen som fokus.

Barnets sproglige og intellektuelle udvikling styrkes bl.a ved at:

Personalet

-         lytter til barnet og lader det tale færdigt

-         giver svar på de spørgsmål, barnet stiller

-         tør tale med barnet om alle ting – også de svære og mere komplicerede problemstillinger

-         læser og synger med/for barnet

-         lærer barnet rim og remser, historier, eventyr, dukketeater, vrøvlesprog m.m

-         genfortæller oplevelser og sætter billeder på ord

-         holder samling

-         tænker sprogpædagogisk i hverdagen, når vi samtaler med barnet

Endvidere bruges redskaber som:

-         TRAS-test (Tidlig Registrering Af Sprogvanskeligheder)

-         Sprogscreening af børn fra 2,9 år til 3,4 år hvis det findes nødvendigt

-         Sprogundervisning til § 4A-børn (to-sprogede) fra de er 3 år

-         Biblioteket

Et hverdagseksempel:

Alle førskolebørn får tilbudt skoleopgaver, som de laver alene eller i grupper og sammen med en voksen. Børnene får deres egne arbejdsmapper til de opgaver, de laver. Det vækker stor glæde og selvtillid hos børnene, når de har lavet en opgave og øger deres videbegærlighed og lyst til at udfordre sig selv på deres kunnen.

4) Krop og bevægelse

Barnets forudsætninger for at udvikle sig styrkes bl.a ved at skabe rammer for barnet, hvor det får de optimale muligheder for en god og indholdsrig dag – både ude og inde. Barnets sanser skal stimuleres med mulighed for at opleve glæde ved sin egen krop og ved at være i bevægelse. Forudsætningerne for, at barnet kan styrke sin fysiske sundhed, skal være tilstede – herunder forhold som god ernæring, hygiejne og aktiv livsstil. Barnet skal have kendskab til sin krop og dens funktioner og skal støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed.

Barnets kropsbevidsthed og motoriske udvikling styrkes bl.a. ved at:

Personalet:

-         har øget opmærksomhed på det enkelte barns motorik og opdaterer deres viden gennem fagrelevant litteratur, kurser og tæt tværfagligt samarbejde

-         udfordrer barnet med forskellige bevægelsesaktiviteter og udfordringer, som udnytter de mange muligheder, der ligger i legen, naturen og årstiderne

-         indretter Børnehuset hensigtsmæssigt inde som ude, så der er muligheder for såvel bevægelse som ro

-         støtter barnet i og hjælper barnet med at opleve tryghed ved sin krop og kendskab til sin krop og dens reaktioner

-         giver barnet mulighed for selv at erfare sin egen kropslige styrke og konsekvenser af egen kropslig handling

-         så vidt det er nødvendigt informerer forældrer (og børn) om gode madpakker m.v.

Et hverdagseksempel:

Hver dag, uanset vind og vejr og alder, er børnene ude på legepladsen efter vi har spist madpakker. Legepladsen byder på mange udfordringer af forskellig karakter og børnene nyder godt af at kunne tumle rundt, køre på cykler, gynge, gemme sig og lege stille lege eller planlagte aktiviteter. Mulighederne for at bruge fantasien, kroppen og sanserne er tilstede og energien bliver brugt.

Når børnene kommer ind fra legepladsen, er det den enkeltes ansvar at rydde op i sin garderobe. Der er samtidig fokus på selvhjulpenhed og at hjælpe andre.

5) Natur og naturfænomener

Barnet skal have mulighed for at blive præsenteret for de mange fysiske, mentale og følelsesmæssige oplevelser naturen byder på og den store viden, der er om dyr, planter og naturmaterialer. For at barnet skal opnå en dybtfølt respekt, glæde og ansvarsfølelse for naturen, skal barnet støttes i og introduceres for forskellige måder, det kan udforske naturen på. Ved at bruge naturen som legerum og et sted, hvor barnet kan eksperimentere, tilegner barnet sig mange forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og miljø. Barnet får rige muligheder for at bruge sig selv og sine sanser i naturen samt opleve og få kendskab til de fire grundelementer: Jord, Ild, Luft og Vand.

Barnet kan tilegne sig ovenstående muligheder og indsigt ved at:

Personalet:

-         præsenterer barnet for naturen i alt slags vejr

-         er vidende, aktive og engagerede i barnets egne eksperimenter, aktiviteter og lege i naturen

-         giver barnet rum til at opleve og give udtryk for sine tanker og følelser, som barnet får i forbindelse med at være i naturen

-         støtter barnet i at opholde sig i og tage vare på naturen

-         hjælper barnet med at udvikle sine evner til at bygge, skabe og konstruere med de materialer, der findes i naturen

-         giver barnet mulighed for at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturen

-         giver barnet kendskab til forskellige begreber samt rækkefølger, så barnet får erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge

-         giver barnet lov til at prøve sine grænser af – klatre i træer, hoppe i vandpytter, gynge højt og blive beskidte

-         laver mad på bål sammen med barnet

6) Kulturelle udtryksformer og værdier

Gennem mødet med andre udtryksformer – kunstnerisk og kulturelt – og gennem mødet med andre mennesker, der har en anden livsstil samt andre værdier, tilegner barnet sig en bredere forståelse af, at verden er mangfoldig og at sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Mødet med disse kulturelle udtryksformer og værdier medvirker til, at barnet udfoldes til at blive et mere nysgerrigt og tolerant menneske med en åben og fordomsfri forståelse af og tilgang til andre. Barnet danner gennem mødet med andre mennesker senere sit eget kulturelle ståsted.

Barnet kan tilegne sig ovenstående muligheder og indsigt ved at:

Personalet:

-         giver barnet mulighed for at opleve forskellige kulturelle udtryksformer

-         giver barnet mulighed for at bruge forskellige materialer og redskaber, som kan give barnet oplevelser og inspiration til dets skabende kulturelle aktiviteter

-         lærer barnet at følge traditionerne i dansk kultur

-         sørger for at barnet får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud

-         arrangerer besøg på bondegård, Falck, Aros eller andre tilbud, der præsenterer tidens kunst og/eller kultur

-         laver teater med barnet eller ser teater

-         har fokus på, at det under kreative aktiviteter med barnet handler om processen fremfor resultatet

-         indretter Børnehuset, så det inspirerer til forskellige kulturelle udtryksformer

-         snakker med barnet om, hvor vi bor, kommer fra, familiesammensætninger m.m.

-         leger regel-lege med barnet