Børnehuset er pr. 1.8.09 blevet en integreret institution med 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Børnene er fordelt på 3 stuer.
De 12 vuggestuebørn er på Myretuen. Børnehavebørnene er fordelt på Koglestuen og Troldestuen.
Vi holder samling og spiser frokost på stuerne med faste voksne hver dag.
Indimellem arbejder vi i aldersopdelte grupper. Det kan være på ture, eller når vi arbejder med særlige temaer, fx. sprog.
Vi har en dejlig legeplads, som indbyder til et spændende udeliv med bl.a. udendørsværksted og hulebygeri, og vi inddrager naturens elementer, bål, sand og vand.