I Æblehaven lægger vi stor vægt på at man også som ny føler sig godt tilpas og hurtigt bliver en del af fællesskabet.
Når vi tager imod nye børn (og forældre!) tilstræber vi en rutine, hvor èn person fra den aktuelle stue tager imod, viser rundt og fortæller om Æblehaven. Personalet vil følge barnet tæt i den udstrækning, der er behov og mulighed for det især i starten. Vi vil sammen med Jer forældre aftale, hvordan Jeres barns start i Æblehaven forløber bedst. Vi har masser af erfaring at trække på i den anledning og I ved, hvad der vil gøre Jer og Jeres barn mest trygge.
Vi appellerer til de øvrige børn om at tage særligt hensyn og hjælpe ”de nye” og det kan faktisk være en helt rørende oplevelse, at se i hvor høj grad de tager den opgave på sig.
Vores hjemmeside er under opbygning og vi håber at I her kan danne jer et indtryk af, hvem vi er. Vores virksomhedsplan og særlige velkomstfolder kan oplyse Jer om holdninger og praktiske forhold. Vi håber at I vil medvirke til et åbent samarbejde med os, hvor vi udveksler viden og overvejelser.